Vestas skifter københavner-domicil

Vindmølleproducenten Vestas har fundet mere pompøse kontorlokale til sine københavnske medarbejdere.

1. oktober flytter vindmølleproducenten Vestas sine omkring 200 medarbejdere i København.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Fra at sidde i en grå betonbygning på Hedegaardsvej i Ørestad flytter medarbejderne til glastårnene Copenhagen Towers, der kun ligger fem kilometer væk.

"Vi står over for at skulle skalere vores medarbejderstab yderligere, og derfor har der været behov for at finde nye lokaler," siger Christian Buhl Gregersen, vice president for Real Estate & Facility Management i Vestas, til Børsen.

I 2012, da Vestas var i dyb krise, lukkede virksomheden kontorerne i København og Randers og flyttede medarbejderne til Aarhus, hvor Vestas stadig har sit hovedsæde.

I 2014 flyttede Vestas omkring 200 medarbejdere tilbage til København, og det er de medarbejdere, der nu igen skal flytte kontor.

Det nye kontor i Copenhagen Towers er kun godt 10 pct. større end det nuværende på omkring 5000 kvm, men er ifølge Vestas bedre indrettet.

Det er den københavnske erhvervsmægler Lintrup & Norgart, der står for udlejningen af kontorer i Copenhagen Towers.

Mærsk og Vestas poster millioner i vestjysk oplevelsescenter

Vestas udliciterer drift af ejendomme i 17 lande

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu