Siemens er springbræt for Henning Larsen i Tyskland

Henning Larsen Architects' kontor i München vokser, efter det danske arkitektfirma har designet Siemens nye hovedsæde, der står klar om få dage.
Siemens' nye hovedsæde i München er designet af Henning Larsen Architects | Foto: Siemens
Siemens' nye hovedsæde i München er designet af Henning Larsen Architects | Foto: Siemens

På fredag 24. juni står industrikoncernen Siemens’ nye hovedsæde færdigt i München. De 76.000 kvm er designet af Henning Larsen Architects, der nu står klar til at bruge projektet som springbræt.

Det skriver Dagbladet Børsen.

"Efter Siemens har vi fået mange projekter ind. Først var fokus i Sydtyskland, men nu begynder vi mere at se på andre lande. I vores overordnede strategi for Henning Larsen er potentialet, at München er et knudepunkt i Centraleuropa. Man er hurtigere i Istanbul eller Paris herfra end fra København," siger Werner Frosch, der er partner og regional chef for Henning Larsen, til Børsen.

I løbet af de omkring fem år, Henning Larsen har arbejdet med Siemens’ hovedsæde, er kontoret i München vokset til nu at have knap 30 ansatte, hvilket gør afdelingen Henning Larsens næststørste efter København.

Dansk-designet kontorbygning solgt for 800 mio. kr.

Mærsk-formand i spidsen for arkitektfirma

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også