Arkils topchef: Færre statslige investeringer bag nedjustering

Arkil, der er fanget i en strid med Banedanmark om vedligeholdelse af banenettet, nedjusterer og direktøren forklarer hvorfor.
Foto: Strukton
Foto: Strukton
AF RITZAU FINANS

Ordrebøgerne er ikke blevet fyldt med den hastighed, som anlægsentreprenøren Arkil havde regnet med. Det har sammen med en opsigelse af en stor kontrakt med Banedanmark om sporarbejdet på Fyn medført, at selskabet har været nødsaget til at nedjustere sine forventninger til aktiviteten og indtjeningen i hele 2016.

"Faldende udbud på den statslige infrastruktur kommer til udtryk i et fald i vores ordreindgang. Banedanmarks ophævelse af kontrakten på Østfyn falder også af på os. Der er ikke de ordrer i bøgerne, som der skal være, og derfor har vi heller ikke kunnet fastholde indtjenings- og aktivitetsprognosen," siger Jesper Arkil, administrerende direktør i Arkil, til Ritzau Finans.

Nedjusteringen skete i forbindelse med regnskabet for første kvartal onsdag. Baggrunden for de ringere fremtidsudsigter skal blandt andet findes i, at staten har investeret færre penge i infrastruktur - en nedgang, som Arkil dog havde ventet.

"Men vi havde ventet, at der på nuværende tidspunkt var kommet nogle beslutninger om infrastrukturen, der ville skabe lidt mere sikkerhed for fremtiden. Desværre oplever vi det modsatte, og derfor har vi ikke tillid til, at vi kan indhente den manglende ordrebeholdning," siger direktøren.

/ritzau/FINANS

Arkil nedjusterer efter togballade 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også