By & Havn har negativ egenkapital på 4 mia. kr. efter rekordår

Trods den negative egenkapital var 2015 et rekordår for Københavns udviklingsselskab. Adm. direktør melder om fortsat høj aktivitet.
Foto: Ritzau Scanpix/Finn Frandsen
Foto: Ritzau Scanpix/Finn Frandsen

Det offentligt ejede udviklingsselskab By & Havn havde i 2015 sit hidtil bedste resultat, der lige akkurat rundede 1 mia. kr. Det skriver Børsen.

Alligevel er egenkapitalen væk og er i stedet minus 4 mia. kr. Det skyldes især, at Københavns Kommune, der ejer 95 pct. af aktierne i By & Havn, har krævet 1,7 mia. kr. til udviklingen af de nye metrostrækninger i Københavns Sydhavn.

"2015 blev det bedste år i By & Havns historie, og det skulle det også gerne være set i lyset af den gode markedssituation. Vi står over for betydelige investeringer i de kommende år," siger Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn, til Børsen.

By & Havn nåede et resultat på 77 mio. kr. uden værdireguleringer af ejendomme og gæld. Værdireguleringerne i er i regnskabet sat til 860 mio. kr. Rigsrevisionen er positivt stem over for den negative egenkapital, da By & Havns kapitalbehov er dækket ind af gunstige lånevilkår i Nationalbanken.

Kramer: Jeg fortsætter mange år endnu

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også