EjendomsWatch

Medie: Regeringen brygger på sommerhjælpepakke til omkring 1,5 mia. kr.

Ifølge TV 2's oplysninger vil regeringen sætte ind med en sommerhjælpepakke, hvor 400 mio. kr. øremærkes til hoteller og restauranter.

Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Når flere hjælpepakker ophører med udgangen af juni, vil regeringen sætte ind med en såkaldt sommerhjælpepakke for at sætte gang i dele af dansk økonomi.

Det erfarer TV 2.

Sommerpakken vil ifølge TV 2's oplysninger have en værdi af ca. 1,5 mia. kr. og støtte brancher som hotel, restaurant og de dele af oplevelsesindustrien, som stadig er underlagt restriktioner.

Ca. 400 mio. kr. vil gå til hoteller og restauranter, mens museer og andre dele af kulturlivet står til at få tildelt 300 mio. kr. til nedsat eller gratis entré og billig indenrigstransport – såsom Orange togbilletter og nedsatte færgepriser – støttes med 200 mio. kr.

Sommerpakken skal blandt andet motivere danskerne til at holde ferie inden for landets grænser.

Det er ifølge mediets oplysninger finansminister Nicolai Wammen, skatteminister Morten Bødskov, erhvervsminister Simon Kollerup, samt kultur- og kirkeminister Joy Mogensen, der vil præsentere sommerhjælpepakken torsdag.

Folketingets partier blev i slutningen af marts enige om at optegne rammerne for en sommerpakke målrettet forlystelsesparker, koncertsteder og andre aktører i kultur- og oplevelsesøkonomien.

Mere fra EjendomsWatch

EjendomsWatch får søstermedie i Norge

Watch Medier tager til efteråret endnu et skridt ind på det norske marked med lanceringen af EiendomsWatch, der skal stille skarpt på boligmarkedet i landet og de centrale aktører i branchen.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier