Eurodan-huse solgt til konkurrent

Ejerne af Eurodan-huse har solgt selskabet til konkurrent. "Det har været en svær beslutning," lyder det.
Foto: Jan Dagø/JPA
Foto: Jan Dagø/JPA

Typehusvirksomheden Eurodan-huse er solgt til konkurrenten Huscompagniet, der er ejet af kapitalfonden EQT.

Det skriver Børsen.

Eurodan-huse er blev stiftet af Niels Christian Dahl i 1978. Selskabet har været ejet af familien siden da og bliver i dag drevet af sønnen Thomas Dahl.

"Virksomheden har været i familiens eje altid, så det har været en svær beslutning. Nu er der ikke noget familiebånd længere, og det har været en kæmpestor overvejelse, men vi synes, at det er en spændende mulighed at blive en del af Huscompagniet," siger Thomas Dahl, adm. direktør i Eurodan-huse, til Børsen.

Hverken køber eller sælger ønsker at oplyse salgsprisen, men ifølge Børsens oplysninger værdiansætter handlen Eurodan-huse til en værdi på cirka 500 mio. kr.

Eurodan-huse runder en milliard i rekordomsætning

Investeringer og nyansættelser tager bid af familiefirmas overskud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også