Coop omdanner fem Kvickly'er til Superbrugser

Coop omdanner fem Kvickly-varehuse til Superbrugsen, da tiden er løbet fra varehusenes størrelser.
Det skriver Dansk Handelsblad.
"Hvis vi havde stået med det tomme lokale i dag, ville vi ikke overveje at åbne en Kvickly der – dertil er de arealmæssigt for små. Kvickly vil i stedet fortsætte det seneste års fremgang med at skabe en mere homogen, ensartet kæde," siger Allan Kristoffersen, der er kædedirektør i Kvickly, til mediet.
De fem butikker fortsætter som Kvickly frem til efteråret og vil være helt omdannet til Superbrugsen i november.
Butikkerne ligger på Amagerbrogade i København samt i Struer, Haslev, Nakskov og Tranbjerg.
Coop-topchef revurderer Kvickly-kædens fremtid
Coop trækker stikket i Kvickly — sælger til ærkerivalen
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)