Kontorfællesskab udvider igen i Danmark

På den gamle posthusgrund i Odense på Fyn slår Ordnung dørene op til sit 11. kontorfællesskab i Danmark. Selskabet oplever "en meget kraftig vækst" i lokationerne i København, udtaler den adm. direktør.
Posthuset i Odense på Gråbrødre Plads, hvor Ordnung åbner sit 11 kontorfællesskab i Danmark. | Foto: PR
Posthuset i Odense på Gråbrødre Plads, hvor Ordnung åbner sit 11 kontorfællesskab i Danmark. | Foto: PR

Selskabet Ordnung, som laver og driver kontorfællesskaber, åbner sit 11. af slagsen.

Det nye kontorfællesskab bliver i det fredede Posthus på Gråbrødre Plads midt i Odense på Fyn, skriver Ordnung i en pressemeddelelse.

"Ordnung er Danmarks hurtigst voksende kæde af kontorfællesskaber og har gennem de sidste syv år haft et mindre kontorfællesskab i Ryttergade – men nu åbner Ordnung så et større og mere eksklusivt kontorfællesskab for at kunne imødekomme den udvikling, der sker i Odense," skriver selskabet.

Allerede ved åbningen, som fandt sted fredag, var ca. en tredjedel af arealet udlejet til en af kontorfællesskabets eksisterende lejere WSP Danmark, som vokser markant og derfor har haft behov for mere plads, lyder det.

"Vi har gennem de sidste år oplevet en meget kraftig vækst på vores lokationer i København, hvor vi efterhånden har mere end 25.000 kvm kontor i vores netværk og mere end 300 forskellige virksomheder, der bor hos os – heriblandt store internationale virksomheder som Amazon, Salesforce, Palo Alto Networks m.fl. Men det, vi også har bemærket, er, at Odense som by har udviklet sig rigtig meget de seneste år. Dels via sine store investeringer i infrastruktur og byudvikling men også i forbindelse med hele udviklingen inden for Robotics og Facebooks valg af Odense som lokation for sit nye, store datacenter," udtaler Anders Andersen, adm. direktør, i meddelelsen.

Om der er planer om at åbne flere kontorer i løbet af året, skriver selskabet ikke noget om.

Ordnungs kontorer ligger hovedsageligt placeret i København, men der er også to lokationer i Hellerup og en i Lyngby nord for hovedstaden.

Global kæde af kontorfællesskaber flytter ind i Carlsberg Byen

ATP henter lejer til tom kontorejendom på Langelinie i København

Kontorgigant retter øjnene mod Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også