Nyt forsøg på at få liv i vingeskudt milliardprojekt

Udviklingen af den nye bydel Vinge ved Frederikssund, som sidste år faldt på gulvet og sendte investoren AP Pension og entreprenøren MT Højgaard ud i mørket, gentænkes i et nyt og mere roligt tempo, oplyser Frederikssund Kommune.
Foto: Henning Larsen Architects
Foto: Henning Larsen Architects

Det storstilede byudviklingsprojekt Vinge ved Frederikssund skal realiseres med en ny plan i et langsommere tempo, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Sidste år faldt projektet til jorden, da Frederikssund Kommune afbrød samarbejdet med hovedinvestoren AP Pension og entreprenøren MT Højgaard.

Nu forsøger kommunen at indgå i en såkaldt åben markedsdialog med mulige investorer, der gør det muligt at udvikle Vinge i både mindre og større etaper.

"Denne fremgangsmåde handler om at få en dialog med markedet om, hvordan vi på en ny måde og med en anden hastighed kan udvikle Vinge. Vi vil ikke længere kun henvende os til de største spillere i markedet. Vi vil også gerne i dialog med mindre investorer, så vi kan få idéer til, hvordan vi kommer videre. På den måde får vi også bedre mulighed for at tilrettelægge vores fremadrettede arbejde, siger Susanne Weihe, projektchef for Vinge, til avisen.

Hun oplyser samtidig, at der stadig er stor interesse for Vinge-projektet, og at hun jævnligt modtager opkald fra folk, der vil vide, hvad der sker.

Møgsag rammer forbi bundlinjen hos Horten

Borgmester afviser undersøgelse af fejlslagent byudviklingsprojekt

MT Højgaard må fyre — topchef er skuffet over, at milliardordre gik til italienere

Frederikssund indstiller byudviklingsprojekt i milliardklassen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også