(Artikel opdateret 8. december kl. 21.30 med aftalens hovedpunkter.)
VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti har fredag aften indgået en aftale om finansloven. Aftalen sætter flere penge af til ældre, sundhed og flere politibetjente.
"Vi giver to milliarder kroner til sundhed over fire år. Jeg er særligt glad for, at vi sikrer en ny akuthelikopter til det nordlige Jylland, som er med til at sikre, at hjælpen kommer hurtigt frem," siger finansminister Kristian Jensen (V).
Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen fremhæver, at der kommer en halv milliard kroner mere på ældreområdet til "flere varme hænder".
De Konservatives Brian Mikkelsen fremhæver, at der kommer flere betjente som følge af aftalen.
Her er hovedpunkterne i aftalen:
- Der er afsat i alt cirka 4,7 milliarder kroner til bedre sundhed og ældrepleje i perioden 2018-21.
- På sundhedsområdet bliver der afsat cirka 2,0 milliarder kroner til blandt andet frit valg i forhold til genoptræning, og fra 2019 en ekstra akutlægehelikopter til udkantsområderne.
- Der bliver afsat 2,7 milliarder kroner om året til en bedre bemanding på plejehjem, mere frit valg, så ældre blandt andet selv kan vælge madordning, og mere fokus på at sikre ældre en værdig død.
- Der sikres et yderligere meroptag på i alt 300 politistuderende i 2018 og 2019, hårdere straffe for grov vold og indbrud, skærpet indsats mod bande- og ungdomskriminalitet.
- Reetablering af rytterisektion i dansk politi.
- Der sættes penge af til udvidet motorvej over Vestfyn, hastighedsopgraderinger på landeveje og motorveje, lavere takster over Storebæltsbroen.
- Styrket grænsekontrol.
- Skatten på fri telefon fjernes.
- Kvalitetspulje til erhvervsuddannelserne på 170 millioner kroner.
- En permanent boligjobordning.
- Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes.
Kilde: Finansministeriet.
Regeringen dropper plan om statslån til almene boliger
Almen sektor frygter højere husleje med statslån
Almene boliger vender tomlen ned til nyt forslag om statslån
Mere fra EjendomsWatch
Frederik Barfoed: Regeringsforslag er udtryk for "massiv hetz mod ejendomsbranchen"
Der er tale om ”en skræmmende og meget uhyggelig udvikling,” når regeringen ønsker at styre lejeudviklingen på det private boligmarked. Sådan lyder det fra Barfoed Groups koncerndirektør, Frederik Barfoed, der kalder det ”gratis point,” når pensionsinvestoren Danica går ud og lover rabat på de inflationsregulerede huslejestigninger.
Udlejer sætter grænse for lejestigning: Nuværende niveau er "i overkanten"
Lejere hos AKF-koncernen vil det kommende år ikke opleve, at den ellers indeksregulerede husleje stiger mere end 4 pct. ”Det er vigtigt for os, at vi ikke bidrager til en usund økonomi hos vores boliglejere,” forklarer topchef Ino Dimits, der ikke mener, at et lovindgreb fra regeringens side er vejen frem. (Opdateret)