Den danske ejendomsbranche ser frem mod en tid, hvor der kommer flere og flere entreprisekontrakter på nybyggeri. Men man skal både som udbyder og aftager af kontrakterne være vakse på, at alt kommer med i den rigtige fordeling. Forkert risikoafvejning kan give forkerte slutresultater.

Det skriver partner og ejendomsadvokat i advokatfirmaet Bech-Bruun Jens Hjortskov i en klumme, som EjendomsWatch bringer tirsdag.

"Som bygherre er det fristende at optimere kontraktvilkårene mest muligt til egen fordel, når udbuds- og kontraktdokumenterne skal udarbejdes. Dette indebærer, at de almindelige risikofordelingsprincipper, som AB 92 og ABT 93 bygger på, i større eller mindre udstrækning fraviges," skriver han og fortsætter:

"Afhængig af hvor mange ændringer og fravigelser, der indarbejdes, kan konsekvensen blive, at den entrepriseopgave, der udbydes, ikke længere er velafbalanceret, men derimod ensidigt varetager og tilgodeser bygherrens interesser."

Her tilføjer han, at selvom det kan være både tillokkende og fristende at gå den vej, så skal man være opmærksom på særligt to ting.

For det første prissætter entreprenørerne selv fravigelser af risikofordelingsprincipperne, når de afgiver tilbud. Her skal bygherrerne være opmærksomme på, at de ikke kommer til at stå med den risiko, som egentligt er entreprenørens. Derfor kan bygherren komme til at betale for meget for entreprisen.

Dernæst rammer man et juridisk problem, hvis staten er bygherre. Her gælder det nemlig, at der er en restriktiv adgang til at lave fravigelser i forhold til AB-reglerne i entreprisekontrakten. Hvis der foretages fravigelser i strid med de gældende regler, er fravigelserne ulovlige og strider mod rammebetingelser for gennemførelsen af byggeriet.

Hele klummen kan læses via dette link.