
Selvom der endnu ikke er udgivet hverken vejledning eller retningslinjer fra Justitsministeriet, så kan man allerede nu begynde at forberede sin virksomhed til nye EU-krav om beskyttelse af persondata.
Det skriver juridisk konsulent hos Ejendomsforeningen Danmark Mette Haagensen i en klumme, som EjendomsWatch bringer torsdag.
Her gennemgår hun de forskellige tiltag, som virksomhederne kan gøre allerede nu, inden reglerne træder i kraft. Helt centralt er, at der er styr på, hvordan data håndteres og gemmes.
"Hvad sker der eksempelvis, når I modtager en klage fra en lejer pr. brev eller e-mail? Hvad sker der, når I modtager en telefonbesked fra en andelshaver? Eller hvad sker der, når I aftaler et møde i huset, hvor en af mødedeltagerne sidder i kørestol?," spørger Mette Haagensen.
I de konkrete eksempler er det nødvendigt at få klarlagt, om informationen bliver gemt i for eksempel et sagssystem, da det at gemme informationen er ensbetydende med, at der behandles data og at virksomheden derfor er omfattet af den nye forordning.