Kommunale bygninger i Odsherred får nye private ejere

Kommunens ejendomskontor er lykkedes med at finde købere til en række tomme kommunale bygninger.
Foto: Morten Langkilde/Polfoto (arkiv)
Foto: Morten Langkilde/Polfoto (arkiv)

En materielgård, en folkeskole og et bibliotek. Altsammen har været til salg hos nordvestsjællandske Odsherred Kommune, der ikke længere benytter bygningerne, men som nu melder om god succes med at finde nye ejere til dem.

"Det går faktisk helt fint med at få solgt både grunde og ejendomme, og vi mærker en stigende interesse," siger specialist Lisbet Schmidt, som administrerer salg af kommunal jord og ejendomme, i en pressemeddelelse fra Odsherred Kommune.

Ejendommene markedsføres på webportalen www.til-salg-i-odsherred.dk, og sælges via ejendomsmægleren Danbolig Erhverv i Holbæk.

Det er flere tidligere kommunale ejendomme, der nu er solgt, bl.a. Materielgården i Højby, Vig Bibliotek og Nr. Asmindrup Skole.

Udover at det bonner i kommunekassen, når jord eller bygninger frasælges, sparer kommunen også penge på tomgangsleje, drift og vedligehold af ejendomme, som er fraflyttet, og i flere af tilfældene har den nye private ejer enten etableret nye boliger eller virksomhed og dermed nye arbejdspladser.

1. september 2016 blev det tidligere Vig Biblioteks domicil solgt til en privat køber, som har planer om etablering af otte lejligheder i den centralt beliggende bygning, mens en gammel materielgård i Højby er solgt til en lokal vognmand.

"Men vi er bestemt ikke færdige og har fortsat og løbende forskellige grundstykker og ejendomme til salg," siger Lisbet Schmidt.

Kommunen har i årets løb også været ude for at købe ejendomme, herunder den tidligere Irma-bygning på gågaden i Nykøbing, som kommunen købte af Coop Ejendomme.

Brugsen vil tilbyde både lejlighed og letmælk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også