MT Højgaard-selskab køber resten af Esbjerg-entreprenør

For små 70 mio. kr. overtager Enemærke & Petersen 40 pct. af Nembyg.
MT Højgaard bliver nu eneejer af Esbjerg-virksomhed. | Foto: PR / MT Højgaard
MT Højgaard bliver nu eneejer af Esbjerg-virksomhed. | Foto: PR / MT Højgaard
af MARKETWIRE ‎

Hoved- og totalentreprenøren Enemærke & Petersen, der er ejet af MT Højgaard Holding, har købt resten af den Esbjerg-baserede entreprenørvirksomhed Nembyg. 

Der er tale om en handel til 69 mio. kr. for en aktiepost på 40 pct., der overtages med virkning fra den 30. juni. 

I forvejen købte Enemærke & Petersen 60 pct. af aktierne i Nembyg i juni 2021 for 41 mio. kr. 

Ved den lejlighed fik Enemærke & Petersen desuden option på at købe resten af Nembyg i 2024, hvilket altså sker nu. 

”Nembyg har siden overtagelsen i 2021 haft en god udvikling. I 2023 skabte Nembyg en bruttofortjeneste på 81 mio. kr. og et driftsresultat (EBIT) på 30 mio. kr.,” oplyser entreprenørkoncernen i en meddelelse. 

Nembyg har cirka 100 medarbejdere og har primært fokus på renovering og nybyggeri for erhvervskunder, offentlige kunder og boligforeninger. 

Virksomheden fortsætter under eget navn med fokus på opgaver i Syd- og Sydvestjylland. 

Overtagelsen påvirker ikke MT Højgaard Holdings forventninger til hele året om en omsætning på 10-10,5 mia. kr. og et driftsresultat, EBIT, på 400-425 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også