Aarsleff sparker året i gang med historisk høj ordrebog

Entreprenøren, der primært arbejder under jordoverfladen, holder efter regnskabsårets første kvartal fast i prognosen for hele året.
"Helt som ventet ser vi en afmatning inden for byggeri," siger Aarsleff-topchef Jesper Kristian Jacobsen, der i stedet kan se anlægsforretningen vokse. | Foto: Morten Lau-Nielsen
"Helt som ventet ser vi en afmatning inden for byggeri," siger Aarsleff-topchef Jesper Kristian Jacobsen, der i stedet kan se anlægsforretningen vokse. | Foto: Morten Lau-Nielsen
AF MARKETWIRE

Entreprenørkoncernen Per Aarsleff kan melde om travlhed i regnskabsårets første kvartal, der er forløbet nogenlunde på linje med forrige år. 

Det viser regnskabet for første kvartal tirsdag morgen, hvor ordreindgangen har været historisk høj for koncernen i kvartalet.

”Vi har høj aktivitet. Særligt anlægsprojekter og projekter relateret til den grønne omstilling holder Aarsleff-koncernens mange dygtige medarbejdere både i og uden for Danmark godt beskæftiget, og helt som ventet ser vi en afmatning inden for byggeri,” udtaler adm. direktør Jesper Kristian Jacobsen.

Forventningerne til hele året bliver fastholdt, og der ventes dermed fortsat en omsætning mellem 19,5 og 20,5 mia. kr. samt et driftsresultat, EBIT, på 900-1000 mio. kr.

Resultaterne fra første kvartal peger da også i retning af de udmeldte forventninger. Omsætningen i regnskabsårets første tre måneder lød på 5304 mio. kr. mod 5291 mio. kr. året forinden, og driften landede på 206 mio. kr. mod 216 mio. kr. i 2022/23.

På bundlinjen lød overskuddet i kvartalet på 160 mio. kr. mod 162 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også