Cyberangrebet mod ejendomsmæglerkæden EDC, der har resulteret i, at knap 100.000 danske CPR-numre er tilgængelige på nettet, får nu SF til at indkalde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd.

”Vi vil høre, hvordan ministeren i forbindelse med forsvarsforliget vil indkalde til forhandlinger om, hvordan vi styrker sikkerheden og beskytter kritisk infrastruktur i Danmark.”

”Og så må han redegøre for den nuværende cybertrussel mod både danske virksomheder og myndigheder, statslige institutioner, kommuner og regioner,” siger forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen.

Hun henviser foruden angrebet mod EDC også til et stort angreb på danske forsyningsvirksomheder i foråret.

Anne Valentina Berthelsen mener, at angreb på private virksomheder som EDC og halvoffentlige forsyningsvirksomheder kan sidestilles på den måde, at det er et alvorligt sikkerhedsproblem uanset, om der er lækket personlige oplysninger, eller om vi risikerer at stå uden vand, varme og strøm.

Når ansvaret ifølge SF ligger hos forsvarsministeren, handler det om, at Center for Cybersikkerhed er placeret under Forsvarsministeriet.

Og står det til Anne Valentina Berthelsen, skal Troels Lund Poulsen stille klarere krav til sikkerheden både i private virksomheder og hos offentlige myndigheder.

”De skal vide, hvad der er betegnet som kritisk infrastruktur, og de skal vide, hvordan de bedst muligt beskytter den. Samtidig skal de vide, hvilke krav der er til personfølsomme oplysninger, hvis de har med dem at gøre.”

”Fordi vi er så digitaliserede, som vi er i Danmark, skal vi gå et skridt længere end rigtig mange andre lande for at beskytte os mod cyberangreb. Og vi skal handle hurtigt,” siger ordføreren.

Forsvarets Efterretningstjeneste har ikke offentligt meldt ud, hvem man tror står bag forårets angreb på danske forsyningsvirksomheder. Men der var tale om et systematisk og koordineret angreb, hvilket antyder, at en statslig aktør kan have været involveret.

Angrebet på EDC har den prorussiske ransomwaregruppe Black Basta taget ansvar for.

Gruppen krævede en løsesum på seks millioner dollar eller 41 millioner kroner for ikke at gøre de stjålne data offentligt tilgængelige.