Byggekoncern med nyt forretningsben: "Vi ser et hidtil uset investeringsniveau"

I 2024 vil NCC satse på grønt industribyggeri i nyt datterselskab. Direktør regner med, at væksten bl.a. vil brede sig til Danmark.
Thomas Carlsson har været topchef hos den svenske entreprenørkoncern NCC siden 2018. | Foto: PR/NCC
Thomas Carlsson har været topchef hos den svenske entreprenørkoncern NCC siden 2018. | Foto: PR/NCC

Børsnoterede NCC vil satse på grønne industriprojekter i det kommende år. Derfor samler den svenske entreprenørkoncern kræfterne i en enhed under navnet NCC Green Industry Transformation (GIT). 

Det skriver Børsen.

Etableringen af det nye forretningsben skyldes, at man i det nordlige Sverige oplever noget nær en industrirevolution, hvor flere fabrikker opføres med formålet grøn produktion. Det ønsker man hos NCC at være en del af.

Tomas Carlsson, adm. direktør i NCC, forklarer, at koncernen allerede oplever stor interesse i Sverige samt fra aktører i både Norge og Danmark.

“Vi ser et hidtil uset investeringsniveau i byggeprojekter relateret til grøn teknologi i det nordlige Sverige, og den tendens forventer vi, vil brede sig til resten af Norden,” siger han og peger på, at ”det er alt fra CO2-fri stålfremstilling til batterifabrikker, og det er komplekse byggeprojekter, som ofte har en kort deadline, og det kræver en særlig ekspertise fra folkene bag,” .

Ifølge direktøren vil det nye selskab ikke have hverken omsætning eller indtjening de første par år, men det kommende årti ventes der at ske en tredobling af investeringsniveauet i grønne industriprojekter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også