Arkitektvirksomhed skal udvikle kommende københavnsk forretningskvarter

Tegnestuen Cebra får til opgave sammen med kommunale instanser at definere rammerne for den fremtidige udvikling af et nyt 150.000 kvm stort forretningskvarter i Ørestad Syd på Amager.
Foto: PR-visualisering
Foto: PR-visualisering

Det kommunale byudviklingsselskab By & Havn har som bygherre udpeget arkitektfirmaet Cebra som vinder af en såkaldt planlægningskonkurrence om udviklingen af Hannemanns Allé i københavnske Ørestad Syd. Det skriver tegnestuen i en pressemeddelelse.

Sammen med By & Havn og Københavns Kommune bliver det nu Cebras opgave at udvikle selve lokalplanen for det kommende 150.000 kvm store forretningskvarter på Amager, der skal indgå som en integreret del af de omkringliggende boliger, erhvervsejendomme og kulturtilbud.

”Cebra har skabt en stærk bebyggelsesplan, der muliggør flere individuelle bebyggelser, og By & Havn har allerede modtaget henvendelser fra virksomheder, der er interesserede i at flytte ind,” fortæller Rita Justesen, chef for planlægning og bæredygtighed, By & Havn.

Ifølge Lisbeth Nørskov, der er direktør hos Cebras københavnske afdeling, tager projektet ”udgangspunkt i en omvendt planlægning, hvor investeringen ligger i de identitetsskabende byrum mellem bygningerne.”

”Som ejer eller lejer i det fremtidige forretningskvarter vil man mere end det, der foregår bag facaderne. Her investerer man også i området og i den fælles sammenhængskraft på tværs af virksomheder, institutioner, serviceerhverv og beboere,” lyder det fra Lisbeth Nørskov.

”Med vores projekt ønsker vi at skabe et attraktivt og pulserende forretningskvarter med et synligt og genkendeligt udtryk, der opleves på afstand fra motorvejen og i øjenhøjde, når man færdes i Ørestad.”

Hannemanns Allé ligger lige ved Øresundsmotorvejen, Royal Arena og Field’s vest for Tårnby.

By & Havn udskyder byggeri til 800 mio. kr.

KPC skal bygge kulturhus i Ørestad for By & Havn

Nrep og AG Gruppen bygger bæredygtige boliger i Ørestad

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også