EDC Poul Erik Bech udvider på Vestegnen

Boligbutikken EDC Claus Jensen er blevet købt af EDC Poul Erik Bech, der fortsætter sin oprusten på den københavnske vestegn.
Jens Brønholt er ny indehaver af EDC Claus Jensen i Ishøj | Foto: PR / EDC Poul Erik Bech
Jens Brønholt er ny indehaver af EDC Claus Jensen i Ishøj | Foto: PR / EDC Poul Erik Bech

Ejendomsmæglerkæden EDC Poul Erik Bech har 1. juli 2022 opkøbt boligbutikken EDC Claus Jensen i Ishøj vest for København. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

”For os er det et yderst interessant område, da Ishøj giver os mulighed for i højere grad at binde de andre Vestegnsbutikker sammen. Med udvidelsen står vi endnu stærkere på Vestegnen, og vi ser frem til at kunne udnytte synergierne mellem den nye butik og vores omkringliggende butikker,” udtaler ejerleder Poul Erik Bech i pressemeddelelsen.

Ny indehaver af butikken er Jens Brønholt, der i forvejen er indehaver af EDC Poul Erik Bech i Vallensbæk Strand. Han har tidligere arbejdet som ejendomsmægler i Ishøj og ser frem til at vende tilbage.

”Jeg kommer til at indgå som medindehaver af begge boligbutikker samtidigt, og jeg glæder mig til at komme i gang og få etableret to gode forretninger i en veldrevet boligbutik og et spændende markedsområde, som jeg er sikker på, vi kan udvikle yderligere,” udtaler Jens Brønholt.

”Købet af EDC i Ishøj giver os fine muligheder for at overtage et godt og spændende markedsområde, der i kombination med opkøbet af EDC Strandfelt i april med boligbutikker i Albertslund, Glostrup og Taastrup, giver os et stærkt grundlag for tættere samarbejde på tværs af byerne tæt på Ishøj Kommune,” udtaler han videre.

EDC Poul Erik Bech har i alt 19 erhvervscentre og nu 75 boligbutikker i Danmark.

Den sidste aktive EDC-medstifter sælger livsværk: ”Klar til at trappe ned”

EDC Poul Erik Bech skal udleje Balders fyrtårnsprojekt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også