Landsdækkende mægler gennemfører generationsskifte

I over 20 år har Svend-Åge Bruun været indehaver af Landbrugsmæglerne, men den landsdækkende mægler har nu fået en ny mand i spidsen. Ejendomsveteranen fortsætter som menig mægler.
Foto: Landbrugsmæglerne
Foto: Landbrugsmæglerne

Landbrugmæglerne er efter to årtier kommet på nye hænder.

Således har Christian Schulin-Zeuthen, der indtil nu har været mægler i virksomheden, overtaget ejerskabet fra Svend-Åge Bruun med virkning fra marts 2022. Derved takker den nu tidligere ejer af efter 22 år som indehaver.

Det skriver Landbrugsmæglerne i en pressemeddelelse.

”Det er resultaterne som tæller. Vores 50 år i branchen har givet os et stort netværk, ikke blot i Danmark, men også blandt andet i Holland og Tyskland,” siger Christian Schulin-Zeuthen og fortsætter:

”Vores dygtige team med dyb faglig kompetence og vores uafhængighed skal medvirke til, at vi også i fremtiden skal være den foretrukne mægler for mange danske landmænd, når de ønsker en vurdering og sælge deres ejendom.”

Svend-Åge Bruun vil fortsætte som mægler for Landbrugsmæglerne, der holder til i Vejle, men som sælger i hele landet.

Siden Landbrugsmæglerne blev stiftet i 1970 har ejerskabet været på Erling Bøndergaard, Jens Vestergaard, Svend-Åge Bruun og nu Christian Schulin-Zeuthen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch.)

Mægler forventer salg af Valdemar Slot inden sommerferien

Hollandsk investor skyder penge i dansk landbrug

Landejendomme fik nej i banken – nu skal lån via crowdfunding få en handel på plads

EDC-mægler melder om salg på en halv gang over budget

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også