Arkitekters hotelplaner på Ærø skudt i sænk: "Det er jo helt galt"

Dorte Mandrup og Louis Becker får ikke lov til at lave hotel i 858 kvm ejendom på Ærø, som arkitekterne købte i 2020. Det vil medføre en ”betydelig og uheldig præcedenseffekt,” skriver Kystdirektoratet i sin afvisning. Borgmester er rasende.
Da Sommerlyst ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, kræver det dispensation fra myndighederne at omdanne ejendommen til hotel. | Foto: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Da Sommerlyst ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, kræver det dispensation fra myndighederne at omdanne ejendommen til hotel. | Foto: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Kystdirektoratet har afvist en ansøgning fra arkitekterne Dorte Mandrup og Louis Becker om at omdanne det tidligere dansested Sommerlyst ved Marstal på Ærø til et designhotel med 12 værelser, en restaurant og plads til kulturelle arrangementer. Det skriver Fyns Amts Avis.

Baggrunden er, at den 858 kvm ejendom, som arkitekterne købte i oktober 2020 for 1,8 mio. kr., siden 1980’erne har været brugt til rideskole og beboelse, hvorfor der er tale om en tilstandsændring inden for strandbeskyttelseslinjen. Det kræver dispensation, hvilket vil medføre en ”betydelig og uheldig præcedenseffekt,” skriver Kystdirektoratet i sin afvisning.

Det vækker harme hos borgmesteren i Ærø Kommune, Peter Hansted (S), der efter eget udsagn er ”rasende” og mener, at ”det er jo helt galt.”

”Det er jo ikke sådan noget med, at de påtænker at lave kæmpe hotelkompleks eller et feriecenter med store glasfacader. De har netop holdt sig inden for rammerne af det tidligere byggeri. Det handler udelukkende om, at det er vurderet som anden benyttelse, fordi Sommerlyst en kort periode har været brugt til beboelse. Så har landområderne eller yderområderne jo ingen mulighed for udvikling,” siger borgmesteren til Fyns Amts Avis.

Dorte Mandrups tegnestue øger toplinjen 50 pct: ”Vi har nok været for pessimistiske”

Partnerkvartet indkasserede trecifret millionbeløb på Henning Larsen-salg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også