Ejendomsadvokat fradømt titlen efter snyd for millioner

Den mangeårige advokat Karsten Hagel, der tidligere stod i spidsen for Blackstones danske selskab, er i Østre Landsret blevet frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, men har samtidig fået lempet sin straf.
Østre Landsret har besluttet, at advokat Karsten Hagel er skyldig i groft skyldnersvig. Den afgørelse kom byretten også frem til. | Foto: Jens Dresling
Østre Landsret har besluttet, at advokat Karsten Hagel er skyldig i groft skyldnersvig. Den afgørelse kom byretten også frem til. | Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Den 62-årige advokat Karsten Hagel er blevet frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.

Det står klart, efter at Østre Landsret tirsdag har afsagt dom i sagen, hvor Karsten Hagel ved Retten i Lyngby i 2019 blev dømt for groft skyldnersvig.

Den nu tidligere advokat blev i byretten idømt et år og tre måneders betinget fængsel.

Den straf er blevet lempet, så den nu lyder på et års betinget fængsel.

Sammen med en konkursramt virksomhedsejer trak advokaten ifølge dommen omkring 2,5 millioner kroner ud af et konkursbo. Det betød, at kreditorerne blev afskåret fra at få pengene.

Specialanklager fra Bagmandspolitiet Anders Møllmann er tilfreds med dommen, fortæller han.

"Vi er tilfredse med dommen. Vi synes, det er væsentligt, at han bliver dømt. Det er alvorligt, når advokater misbruger den tillid, som samfundet viser dem."

Det er ikke første gang, at den 62-årige ex-advokat har rodet sig ud i problemer.

AdvokatWatch har tidligere berettet, at Hagel sidste år fik en bøde på 50.000 kroner fra Advokatnævnet, der mener, han i flere tilfælde "groft har tilsidesat god advokatskik".

Tidligere direktør i 360 North får forhøjet bøde for gentagne grove overtrædelser

Fratrådt direktør hos 360 North snød kreditorer for millioner 

Blackstone udvider nordisk offensiv til Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår