Adm. direktør forlader Ejendomdanmark – har sagt ja til "superspændende tilbud"

Efter fire år på posten som adm. direktør hos Ejendomdanmark forlader Jannick Nytoft brancheorganisationen til fordel for en topchefstilling hos Horesta. "Vi har sammen flyttet organisationen et nyt og bedre sted hen," lyder det fra den afgående direktør.
Foto: PR/Ejendomdanmark
Foto: PR/Ejendomdanmark

Jannick Nytoft er snart fortid som adm. direktør hos brancheorganisationen Ejendomdanmark. Efter fire år skifter han fra årsskiftet til en tilsvarende rolle hos branche- og arbejdsgiverorganisationen for hoteller og restaurationer, Horesta. Det skriver Ejendomdanmark i en pressemeddelelse.

Bestyrelsesformand Henrik Dahl Jeppesen understreger, at organisationen "har været igennem en større transformation de seneste fire år."

"Ejendomdanmark har flyttet sig fra at være en lidt stillestående og indadvendt medlemsorganisation til en moderne erhvervsorganisation med fokus på interessevaretagelse og medlemmer. Den bevægelse er ikke mindst Jannick ansvarlig for, og det skylder vi ham tak for," siger Henrik Dahl Jeppesen i meddelelsen.

Ifølge hovedpersonen selv har det "været spændende og en stor fornøjelse at arbejde sammen med både medarbejdere og medlemmer."

"Vi har sammen flyttet organisationen et nyt og bedre sted hen, og derfor synes jeg også, at det er det rigtige tidspunkt, når et superspændende tilbud samtidig dukkede op," siger Jannick Nytoft.

Der er endnu ikke udpeget en afløser for den afgående topchef.

Ejendomdanmark får ny organisation og bestyrelse  

Ejendomdanmark: Sådan sikrer vi flere almene boliger

Ejendomdanmark: Branchen står på tærsklen til større digital transformation 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også