Pihl-entreprenør bygger institutioner til over 500 børn som led i københavnsk byfornyelse

Entreprenøren BNS går senere på året i gang med opførelsen af et større institutionsbyggeri på Amager i København. De to fritidsinstitutioner er en del af byfornyelsen i det almene boligområde Urbanplanen. Ambitionen er at skabe "værdi for brugerne og lokalområdet," lyder det fra adm. direktør.
Det nye institutionsbyggeri i Urbanplanen Syd skal stå færdigt i foråret 2023. | Foto: PR-visualisering
Det nye institutionsbyggeri i Urbanplanen Syd skal stå færdigt i foråret 2023. | Foto: PR-visualisering

BNS, der siden sidste år har været del af Pihl-koncernen, skal opføre institutionsbyggeri til i alt 522 børn som del af den kommunale byfornyelse af Urbanplanen Syd på Amager i København. Det skriver entreprenørvirksomheden i en pressemeddelelse.

Byggeriet, der forventes at blive igangsat til november og stå færdigt godt halvandet år senere, i april 2023, kommer til at bestå af en fritidsinstitution til 448 børn samt en specialfritidsinstitution til 74 børn.

Ifølge Martin Palmquist, adm. direktør hos BNS, er ambitionen med den nye fritidsinstitution "at skabe de bedst mulige rammer for børnene og de unge i Urbanplanen Syd."

"Hos BNS sætter vi stor pris på, at vores bygninger skaber værdi for brugerne og lokalområdet, og derfor er vi også glade for at være udvalgt til dette særlige byggeprojekt," siger Martin Palmquist i meddelelsen.

Førende inden for institutionsbyggeri

Med på entreprenørholdet i det almene boligområde er et andet Pihl-selskab i form af LM Byg, og udover institutionsbyggeriet skal virksomhederne bl.a. helhedsrenovere Solvang Bibliotek og etablere skybrudssikring i området.

"Hos BNS er vi førende inden for institutionsbyggeri, og vi er klar til at skulle gå i gang med endnu en spændende opgave. Vores to specialiserede virksomheder skaber tilsammen en stærk entreprenør, og vi ser meget frem til at få realiseret projektet i samarbejde med Københavns Kommune."

Entreprenørvirksomheden B. Nygaard Sørensen gik konkurs i starten af 2020, men blev videreført i Pihl-koncernen under navnet BNS.

Tidligere i år godkendte myndighederne en ny koncernstruktur, der betyder, at det nyetablerede selskab Pihl Holdings i dag har fuldt ejerskab over datterselskaberne Pihl & Søn, LM Byg og BNS.

Myndigheder godkender ny koncernstruktur hos Pihl – ledelse venter markant vækst i år

Entreprenørkoncern imponerer: Fordobler overskuddet trods corona 

Konkursramt entreprenør videreføres af konkurrent

Danmarks første almene boliger med Svanemærke på vej 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også