NRE skal opføre boligbyggeri for AP Pension i Fredericia

143 boliger i ejendomsprojektet Carolinelund i Kanalbyen i Fredericia skal opføres i totalentreprise af Ikast-entreprenør.
Kanalbyen i Fredericia er ejet af Fredericia Kommune og Realdania By og Byg. | Foto: PR-visualisering: Arkitema
Kanalbyen i Fredericia er ejet af Fredericia Kommune og Realdania By og Byg. | Foto: PR-visualisering: Arkitema

Det bliver entreprenørvirksomheden NRE, der skal opføre ialt 143 svanemærkede lejeboliger, som indgår i ejendomsprojektet Carolinelund i Kanalbyen i Fredericia.

Det oplyser bygherren AP Ejendomme i en pressemeddelelse om projektet, der første gang blev annonceret i 2019, dengang dog med en plan om 450 boliger.

"Det bliver nogle charmerende og moderne boliger, som vi opfører i Carolinelund. På en fælles tagterrasse opfører vi et orangeri, hvor der bliver udsigt til Lillebælt, så det er nogle fantastiske omgivelser, som vi opfører Carolinelund i. Med Svanemærket kommer de kommende beboere til at leve i bæredygtige boliger, der både er sunde at bo i, og som er gode for klimaet," udtaler Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme, der forventer, at boligerne er klar til indflytning i løbet af efteråret 2023.

De 143 lejeboliger er fordelt på 128 lejligheder, 10 rækkehuse og fem town houses i to etager. Lejlighederne opføres i størrelser fra 45-125 kvm, fremgår det.

"I Fredericia Kommune er vi glade for, at AP Pension kan se de mange muligheder, som Fredericia rummer. For os som kommune giver det også stor værdi, at der bliver opført attraktive lejeboliger, som både kan være med til at tiltrække borgere uden for kommunen, samtidig med at vores borgere kan få nye boligmuligheder. Jeg vil med stor interesse følge opførelsen af Carolinelund, og jeg ser frem til at fortsætte vores gode samarbejde med AP Pension," siger borgmester Steen Wrist (S) i meddelelsen.

Ø med 179 boliger i Københavns Sydhavn finder ny ejer 

AP Pension skal bygge boliger for over 500 millioner i Kanalbyen i Fredericia

Salg af boligprojekt giver større overskud end forventet hos jysk entreprenør og udvikler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også