EDC-mægler lejer sig ind i større lokaler hos advokat på Rådhuspladsen i Aarhus

Den aarhusianske afdeling af EDC Erhverv Poul Erik Bech får over 200 kvm mere at boltre sig på i sine nye lokaler på Rådhuspladsen, når erhvervsmægleren efter knap et kvart århundrede flytter fra det nærliggende Fredens Torv.
Det er i denne bygning på Rådhuspladsen i Aarhus, hvor EDC Erhverv fremover skal leje sig ind på første sal. | Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus
Det er i denne bygning på Rådhuspladsen i Aarhus, hvor EDC Erhverv fremover skal leje sig ind på første sal. | Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus

Senest 1. maj flytter EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus sit kontor i landets næststørste by et par hundrede meter mod vest fra Fredens Torv 1 til Rådhuspladsen 3. Det skriver erhvervsmægleren i en pressemeddelelse, hvor behovet for mere plads angives som årsag.

På sin kommende adresse får EDC Erhverv Poul Erik Bech 562 kvm på første sal, hvor man lejer sig ind hos advokatvirksomheden Kromann Reumert og allerede er gået i gang med at indrette lokalerne, som ifølge tingbogen har ejendomsselskabet Dades som ejer.

Ifølge Poul Erik Bech har flytningen fra de historiske lokaler på Fredens Torv, hvor mægleren har holdt til i over 23 år, været på tegnebrættet "i en periode", og den kommer som et resultat af virksomhedens vokseværk.

"Vi er i øjeblikket 16 medarbejdere i Aarhus, og vi har i de kommende år lagt en ambitiøs vækststrategi, hvor vi lige nu er på udkig efter fire nye medarbejdere, hvoraf vi søger to nye partnere og to erhvervsmæglere," siger han i meddelelsen.

"Den eller de nye partnere skal tage over efter vores tidligere direktør, Søren Leth Pedersen, der efter 18 år stoppede ved årsskiftet for at blive selvstændig inden for ejendomsfondsbranchen."

EDC Erhverv Poul Erik Bech skal nu hjælpe ejeren af Fredens Torv 1 med at finde nye lejere af de 354 kvm.

Bygningen var tidligere ejet af P. Olesen & Sønner, men har ifølge tingbogen siden 2002 været ejet af Jens Kristian Olesen og Kresten Anker Olesen, der begge sidder i bestyrelsen i familieentreprenørvirksomheden.

Virksomheden EDC Poul Erik Bech består i dag af 18 erhvervscentre, 62 boligbutikker og over 500 medarbejdere.

Efter 18 år stopper direktør og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også