MT Højgaard gør direktørvikar til permanent topchef

Morten Hansen, der siden november har været konstitueret topchef, bliver på posten.
Foto: PR
Foto: PR

Entreprenørkoncernen MT Højgaard får Morten Hansen som adm. direktør, og dermed fortsætter han i det job, som han blev konstitueret i tilbage i november, da forgængeren Andes Heine Jensen blev fyret.

"Morten Hansen har siden konstitueringen fastholdt stabiliseringen af MT Højgaard og gennemført den koncernstrategiproces, der blev igangsat af bestyrelsen i efteråret. Desuden har Morten Hansen med sin stærke baggrund i bygge- og anlægsbranchen og CFO Martin Solberg udviklet et forbilledligt og stærkt samarbejde. Det er derfor bestyrelsens opfattelse, at Morten Hansen er den helt rigtige til at stå i spidsen for en langsigtet, bæredygtig videre udvikling af MT Højgaard-koncernen," udtaler bestyrelsesformand Carsten Dilling i en børsmeddelelse.

Direktionen i MT Højgaard udgøres herefter af adm. direktør og koncernchef Morten Hansen og finansdirektør Martin Solberg.

Morten Hansen udtræder ved sin tiltræden som adm. direktør og koncernchef af bestyrelserne i MT Højgaard Holding A/S og MT Højgaard A/S, fremgår det.

MT Højgaard-formand tager sig god tid til at finde ny topchef: "Gerne en kvinde"

Op til 140 stillinger nedlægges i MT Højgaard 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også