Ejendomsadvokater rykker frem i geledderne
![Foto: PR / Gorrissen Federspiel](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article11823511.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc78dypkb899wrl3j4i9h.jpg)
De store, danske advokathuse har i disse dage travlt med at annoncere nye partnere, og Bruun & Hjejle melder sig nu også på banen med fire nye udnævnelser. Advokaterne Peter-Andreas Bodilsen, Helle Nørby Kristensen, Christian Sahlertz og Camilla Hee Wille får ved årsskiftet titel af associeret partner, oplyser firmaet i en meddelelse.
Helle Nørby Kristensen, Christian Sahlertz og Camilla Hee Wille er forfremmet fra egne rækker efter henholdsvis knap syv år, tre år og næsten 12 år i selskabet, mens Bruun & Hjejle har været en tur forbi Danske Bank for at hente Peter-Andreas Bodilsen. Han var ansat i Bruun & Hjejle fra 2013 til 2017, men har de sidste to år haft titel af senior juridisk rådgiver hos Danske Bank, hvor han blandt andet har rådgivet Danica Pension, Danske Bank og Danica Investment om alternative investeringer.
Bruun & Hjejle er ikke et full service-firma, men har centreret kræfterne omkring fast ejendom, M&A og proces.
Hos Gorrissen Federspiel udnævnes i alt fire nye partnere: Erik Molin, Gitte Dehn Lansner, Jacob Gunst og Louise Celia Korpela. Mens Jacob Gunst og Louise Celia Korpela er en del af firmaets M&A-afdeling, er Gitte Dehn Lansner tilknyttet afdelingen Fast Ejendom.
(Denne artikel er leveret i samarbejde med vores søstermedie AdvokatWatch.)
Ejendomsadvokater bøvler med rekruttering
Ejendomsadvokater stormer frem med selektiv strategi
Relaterede artikler
Ejendomsadvokater bøvler med rekruttering
For abonnenter
Plesner knækket på fast ejendom
For abonnenter