Fire partnere med speciale i ejendom går til advokatrival

Avokatfirmaet Accura har været på rov hos Plesner. I alt skifter syv partnere til konkurrenten.
Accura på Tuborg Boulevard København. | Foto: Torben Stroyer/ERH.
Accura på Tuborg Boulevard København. | Foto: Torben Stroyer/ERH.
AF SIGNE FERSLEV

Accura vil med syv partnere fra Plesner styrke sin position inden for transaktioner.

Det meddeler advokatfirmaet i en pressemeddelelse.

De syv partnere tæller Tue Ravnholdt, Torben Nørskov og Lars Mygind Bojsen, som alle arbejder med virksomhedsoverdragelser.

Inden for fast ejendom skifter partnerne Anders Friis, Jakob Schou Midtgaard, Luise Christensen og Rikke Marie Falck til Accura.

Thomas Weincke, partner og bestyrelsesformand i Accura, ser frem til at byde de nye partnere velkommen, lyder det i pressemeddelelsen.

Thomas Weincke, bestyrelsesformand i Accura. | Foto: PR/Accura.
Thomas Weincke, bestyrelsesformand i Accura. | Foto: PR/Accura.

"I Accura har vi altid haft en fokuseret strategi, og vores fælles ambition er, at vi vil være en advokatvirksomhed i vores egen liga inden for rådgivning om transaktioner. Optagelsen af de nye partnere er endnu et vigtigt skridt mod opfyldelsen af den ambition," udtaler Thomas Weincke.

Ifølge pressemeddelelsen skifter de syv partnere, fordi de ønsker at være en del af et advokatfirma, "der er højt specialiseret i at rådgive om komplekse transaktioner."

"Vi deler Accuras ambitioner og det stærke fokus på transaktioner, som giver en helt særlig kultur, tilgang til rådgivningen og fokus i processer og ydelser, som vi glæder os til at blive en del af," udtaler Anders Friis på vegne af de indtrædende partnere.

Skiftet kommer kort tid efter, at der har været mere end almindelig uro på de indre linjer hos Plesner. Flere partnere, blandt andet fra afdelingen for fast ejendom, har været utilfredse med fordelingen af honorar mellem partnerne, har nichemediet Insidebusiness kunne berette.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AdvokatWatch.)

Lundgrens-partner trækker sig med vemod

Ejendomsadvokater siger farvel til ledende partner

Ejendomsadvokater bøvler med rekruttering

Ejendomsadvokater leverer tocifret vækst i 2018 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også