Danske arkitekter kan ende med opgaven om nyt tysk miljøministerium

To arkitektfirmaer – det ene C.F. Møller – er udvalgt som favoritter til at tegne det nye tyske ministerium for miljø, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed på 51.000 kvm i Berlin.
C.F. Møller Architects er med i slutspurten om tysk miljøministeium med anlægssum på over en milliard. | Foto: PR / C.F. Møller Architects
C.F. Møller Architects er med i slutspurten om tysk miljøministeium med anlægssum på over en milliard. | Foto: PR / C.F. Møller Architects

Det kan blive danske C.F. Møller Architects, der skal sætte stregen til et nyt tysk miljøministerium i Berlin med en anlægssum på 146,4 mio. euro (ca. 1,1 mia. kr.).

Det oplyser arkitektfirmaet i en pressemeddelelse onsdag.

C.F. Møller er sammen med JSWD Architekten fra Köln blevet udnævnt som delt vinder af arkitektkonkurrencen om det såkaldte Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und nukleare Sicherheit (BMU), hvor 76 arkitektvirksomheder søgte om at blive prækvalificeret, og 25 blev udvalgt til at give deres forslag til, hvordan det nye miljøministerium skal se ud.

Den delte førsteplads betyder, at C.F. Møller og JSWD nu begge er i opløbet til at vinde den endelige opgave og skal i snak med bygherre om deltaljerne i forslagene. Bygherre, Bundesanstalt für Immobilienaufgaben repræsenteret af Bundesamt für Bauwesen und Raumordnung (BBR), vælger derefter, hvem der i sidste ende får opgaven med at tegne det nye ministerium.

Ministeriet bliver beliggende i Berlin-Mitte og får et brutteetageareal på 51.000 kvm.

Illustration af C.F. Møllers vision for projektet. | Foto: PR / C.F. Møller Architects
Illustration af C.F. Møllers vision for projektet. | Foto: PR / C.F. Møller Architects

"Vi er i gang med at etablere os på det tyske marked med åbningen af vores kontor i Berlin, som allerede er kommet godt i gang med flere healthcare- og masterplanning-opgaver samt et større boligprojekt, og opgaven med at udvide det tyske miljøministerium viser, at vi kan begå os inden for andre sektorer i skarp konkurrence med nationale virksomheder," udtaler Julian Weyer, partner og arkitekt i C.F. Møller, i meddelelsen.

I C.F. Møllers forslag er der fokus på bæredygtigt byggeri i træ, solceller dagslys og grønne fællesarealer.

"Udfordringen har været at indpasse udvidelsen af det tyske ministerium på en trekantet byggegrund omkranset af to eksisterende bygninger og samtidig indfri usædvanlig høje krav til bæredygtighed og udendørsfaciliteter midt i Berlin. Dette er løst igennem intelligent formgivning og materialevalg," udtaler Heiko Weissbach, leder af C.F. Møllers nyåbnede, berlinske kontor.

BMU's eksisterende bygning skal tilpasses projektet med en stueetage beklædt med natursten samt seks etager og en forskudt tagetage med solcellepaneler integreret i facaden.

Paneldebat advarer mod ensformig arkitektur: "Vi spiller alle det samme beat"

Dansk tegnestue skal omdanne 20.000 kvm kontor i Schweiz

Jysk gymnasium udvider med byggeri til 148 millioner

C.F. Møller vinder stort byudviklingsprojekt i Randers 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også