Dansk tegnestue skal omdanne 20.000 kvm kontor i Schweiz

Kontorbygningen, der er opført i 1970'erne, skal have ny facade, moderniseres indvendigt og udvides med en restaurant ned mod sø. Tegnestuen vinder i konkurrence med fem andre.
C.F. Møller Architects har vundet opgaven med at modernisere og udvide Allreals kontorbygning i Zürich, Schweiz. | Foto: PR/C.F. Møller Architects.
C.F. Møller Architects har vundet opgaven med at modernisere og udvide Allreals kontorbygning i Zürich, Schweiz. | Foto: PR/C.F. Møller Architects.

Det danske arkitektfirma C.F. Møller Architects har fået til opgave at modernisere en schweizisk kontorbygning på 20.000 kvm i Zürich.

Det oplyser tegnestuen i en pressemeddelelse.

Det er det schweiziske ejendomsselskab Allreal, der ejer ejendommen, som er opført i 1974 i Zürichs Seefeld-distrikt. Anledningen til moderniseringen er, at samtlige lejekontrakter i ejendommen udløber i 2021.

"Visuelt er det vindende projekt karakteriseret ved en moderne og repræsentativ fremtoning, idet bygningen åbner og orienterer sig mod søen. Med sin brug af moderne teknologi og materialer er kontorbygningen også et eksempel på energibesparende løsninger til efterlevelse," skriver Allreal i en pressemeddelelse om, hvorfor C.F. Møller blev vinderen af projektet blandt seks kandidater.

Omdannelsen kommer foruden modernisering til at omfatte en udvidelse af ejendommen med en offentligt tilgængelig restaurant ned til Zürich sø.

Bygningens facade bliver ligeledes udskiftet til en energiproducerende, let og transparent facade beklædt med solpaneler. Vinklede elementer i facaden vil samtidig beskytte mod direkte sollys og bidrage til, at bygningen kan opnå en energicertificering som Swiss Minergie-A.

"Måske er det mest bemærkelsesværdige ved dette projekt, hvordan kunden, Allreal, har givet os mulighed for samt været villig og forudseende nok til at puste nyt liv i en eksisterende bygning og i kombination med dette benytte en integreret løsning med solceller. En mulighed for at transformere bygningens energibalance fra negativ til positiv og koncertere et slidt kendetegn til en ny grøn ressource for Zürich som by," udtaler Mads Mandrup Hansen, partner hos C.F. Møller, i meddelelsen.

Planen er at søge byggetilladelse i foråret 2020, og derefter formentlig starte byggeriet i foråret 2021. Efter planerne skal bygningen stå klar til brug i foråret 2023.

Jysk gymnasium udvider med byggeri til 148 millioner

Vandsugende stenuld skal beskytte byer mod oversvømmelser

C.F. Møller vinder stort byudviklingsprojekt i Randers

Arkitekter ønsker mere indflydelse til stadsarkitekten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også