Coor skal servicere 300.000 kvm Velux-ejendomme i fem år mere

150 ansatte skal arbejde med ejendomsdrift, vedligehold og optimering med bæredygtighed som omdrejningspunkt.
Foto: PR / Coor
Foto: PR / Coor

Servicekoncernen Coor har forlænget en eksisterende kontrakt med vinduesproducenten Velux om integreret facilty management (IFM) i yderligere fem år, oplyser Coor i en pressemeddelelse.

Aftalen, der betegnes som en af Danmarks største, omfatter 300.000 kvm inde- og udearealer på Velux' lokationer i bl.a. Skjern og Hørsholm og kræver 150 Coor-ansatte.

IFM dækker over udformning og servicering af en virksomheds kontorer og bygninger, ejendomsdrift og vedligehold samt rådgivning om optimering i forhold til eksempelvis bæredygtighed, økonomi og drift.

Via digitale investeringsplaner kan Coor vise, hvornår det kan betale sig økonomisk og i forhold til bæredygtighed at skifte et tag fremfor at vedligeholde det.

I kontrakten er der konstant fokus på nye løsninger, der nedbringer CO2-belastningen. På lokationen i Skjern bliver plæner nu slået med el-plæneklippere i stedet for benzindrevne, mens Velux' kantiner via digitalisering har nedbragt mængden af madspild, lyder det.

Økonomien i aftalen fremgår ikke af meddelelsen fra Coor, der er børsnoteret i Stockholm.

Klumme: Fremtidens erhvervsområde er både grønt og bi-venligt

Udbyder af ejendomsservice efter opkøb til 220 mio. kr: "Vi vil være nummer 1 eller 2" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også