Styrelse bortviser yderligere tre i sag om mistænkelige køb af elektronik

Ansatte i virksomheden Kemp & Lauritzen og Bygningsstyrelsen købte tablets og telefoner i strid med aftale.
"Det er en alvorlig sag, og nu hvor Kammeradvokaten har sat punktum i sin undersøgelse af sagen, fokuserer vi på at gøre alt, hvad vi kan for at undgå gentagelser i fremtiden," siger direktør i Bygningsstyrelsen Rasmus Brandt Lassen. | Foto: PR
"Det er en alvorlig sag, og nu hvor Kammeradvokaten har sat punktum i sin undersøgelse af sagen, fokuserer vi på at gøre alt, hvad vi kan for at undgå gentagelser i fremtiden," siger direktør i Bygningsstyrelsen Rasmus Brandt Lassen. | Foto: PR
AF RITZAU

Bygningsstyrelsen bortviser yderligere tre ansatte i en sag om mistænkelige køb af tablets og telefoner, som allerede har kostet fem ansatte i styrelsen jobbet.

Det oplyser Bygningsstyrelsen i en pressemeddelelse. Det sker, efter at Kammeradvokaten har undersøgt sagen.

Ud over bortvisningerne vil Bygningsstyrelsen politianmelde et antal af de i alt otte ansatte, som har været hvirvlet ind i sagen.

Sagen handler om mistænkelige køb af blandt andet telefoner og tablets hos installationsvirksomheden Kemp & Lauritzen, som har haft et samarbejde med styrelsen.

Kemp & Lauritzen har bortvist fire ansatte i sagen. Den kom frem i offentligheden i maj, efter at virksomheden havde fundet mistænkelige handler.

Elektronikken er købt i forbindelse af en kontrakt, om Kemp & Lauritzen har haft med Bygningsstyrelsen.

Men den slags elektronik er ikke en del af den aftale. De tvivlsomme køb er foregået ved, at mobiler og tablets er blevet købt, men forklædt som andre varer.

Ansatte hos Bygningsstyrelsen skal have samarbejdet om manøvren og godkendt regningerne.

Hos Bygningsstyrelsen har man strammet op på sine producerer for at undgå en lignende sag igen.

"Det er en alvorlig sag, og nu hvor Kammeradvokaten har sat punktum i sin undersøgelse af sagen, fokuserer vi på at gøre alt, hvad vi kan for at undgå gentagelser i fremtiden," siger direktør i Bygningsstyrelsen Rasmus Brandt Lassen.

"Derfor har vi også bedt Deloitte gennemgå vore systemer og processer. Denne gennemgang har ikke afdækket væsentlige afvigelser i forhold til lignende styrelser," siger han i en pressemeddelelse.

Bygningsstyrelsen bortviser fem medarbejdere i svindelsag

Kemp & Lauritzen bortviser fire medarbejdere

Endnu en medarbejder suspenderet i formodet svindelsag

Kemp & Lauritzen og Bygningsstyrelsen suspenderer ansatte i formodet svindelsag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også