Landsdækkende mægler mister tocifret millionhandel

Liebhavermægleren Lilienhoff mister opgave gennem tre år med at sælge Rosenkilde Gods. Da det ikke er lykkedes, er mægleren nu taget af opgaven til fordel for lokale kræfter, skriver Fyens Stiftstidende.
Rosenkilde Gods i Middelfart. | Foto: PR / Lilienhoff
Rosenkilde Gods i Middelfart. | Foto: PR / Lilienhoff

Entreprenør Michael Nissen sætter nu de lokale mæglere Nordisk Kapitalraad og Estate Middelfart til at sælge ejendommen Rosenkilde Gods. Det sker efter, at mægleren Lilienhoff har forsøgt i tre år.

Udbudsprisen er faldet fra 60 mio. kr. til 42 mio. kr.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

"Sammen med restauranten med tilhørende møde- og køkkenfaciliteter i den ene en af det store ridehus samt de resterende ledige arealer er det vores vurdering, at ejendommen kan generere årlige lejeindtægter for knap to millioner kroner uden at tage selve boligen med i regnestykket. Det svarer til en forrentning af erhvervsdelen på 8,7 procent," siger Jan Hinnerskov, indehaver af Nordisk Kapitalraad i Fredericia, til avisen.

Michael Nissen benytter i dag en del af ejendommen til sit selskab Nissen Construction and Development. Han er imødekommende i forhold til at leje sig ind hos den nye køber.

Det fremgår af Nordisk Kapitalraads hjemmeside, at ejendommen kan erhverves ved køb af selskabet Rosenkilde Gods.

Barfoed vil bygge for 60 millioner i Middelfart

Kolding-entreprenør vinder boligbyggeri til trecifret millionbeløb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også