NCC vinder milliardkontrakt på Nordsjællands supersygehus

Efter duel med østrigsk byggekoncern løber svenske NCC med sygehusprojekt til samlet 4,5 mia. kr. MT Højgaard trak sig fra opgaven pga. for høj risiko.
Visualisering af Nyt Hospital Nordsjælland af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Herzog & De Meuron Architekten. | Foto: Visualisering: Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Herzog & De Meuron Architekten.
Visualisering af Nyt Hospital Nordsjælland af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Herzog & De Meuron Architekten. | Foto: Visualisering: Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Herzog & De Meuron Architekten.

Det blev den svenske byggekoncern NCC, der løb med kontrakten på byggeriet af supersygehuset Nyt Hospital Nordsjælland. Et projekt til en samlet sum på 4,5 mia. kr.

Efter duel med den østrigske entreprenør RDE-VSG lander NCC opgaven som hovedentreprenør. Udbudssummen for entreprenøropgaven er på ca. 2,4 mia. kr., skriver Børsen.

"NCC har samlet set givet det bedste tilbud, og derfor har NCC fået opgaven," siger Henrik Schødts, der er projektdirektør for Nyt Hospital Nordsjælland, til Børsen.

Det italienske byggeselskab Rizzani de Eccher vandt opgaven som underentreprenør – også i en duel mod et østrigsk selskab. Projektets totalrådgivere er Herzog & de Meuron og Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Oprindeligt var danske MT Højgaard også med i konkurrencen om hovedopgaven på det 118.000 kvm store byggeri. Men trak sig fordi risikoen var for høj sammenholdt med andre projekter i koncernens pipeline.

Byggeriet forventes at begynde til sommer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også