Rådgiver udvider med partner og nyt kontor

CFBO udvider forretningen med en fjerde partner og et nyt kontor i København, der skal bringe rådgivningsvirksomheden tættere på beslutningerne.
Partnerkredsen i CFBO. Fra venstre Peter Frost-Møller, Inger Haarup Borchmann, Svend Erik Rolandsen og Rasmus Cassøe. | Foto: PR.
Partnerkredsen i CFBO. Fra venstre Peter Frost-Møller, Inger Haarup Borchmann, Svend Erik Rolandsen og Rasmus Cassøe. | Foto: PR.

Den aarhusianske rådgivningsvirksomhed CFBO åbnede 1. januar et nyt kontor på Gothersgade i København og udvidede partnerkredsen med endnu et medlem i form af Svend Erik Rolandsen.

Det skriver CFBO i en pressemeddelelse.

Svend Erik Rolandsen er byplanlægger med erfaring fra bl.a. Cowi, fremgår det. Som ny partner skal han være ankermand for CFBOs kontor i København og bliver en del af et arbejdsfællesskab med tegnestuen i Aarhus, som i dag tæller 15 medarbejdere.

"Vi kan se, at vi som en uafhængig spiller i et netværk af stærke samarbejdspartnere kan gøre en forskel for vores kunder. Den position vil vi udvikle og styrke, og det gør vi med Svend Erik Rolandsen på holdet," oplyser CFBO i meddelelsen og tilføjer:

"Han kommer med frisk erfaring fra en række store byudviklingsprojekter i hele landet og supplerer dermed CFBOs i forvejen stærke profil inden for strategisk rådgivning og planlægning af byer og byområder."

Åbningen af det nye kontor skyldes et behov for at være tættere på de projekter, virksomheden arbejder med.

"Vores udgangspunkt er Aarhus, men vi oplever en efterspørgsel på vores rådgivning fra kommuner, fonde, boligselskaber og private bygherrer i hele landet. Uanset hvor i landet vi arbejder, så arbejder vi med projekter, hvor der er meget på spil for mange parter. Projekterne har ofte stor samfundsmæssig betydning og stor betydning for udviklingen af den by eller det byområde, vi er med til at forme fremtiden for," oplyser CFBO.

Af meddelelsen fremgår det, at CFBO søger en erfaren byudvikler og projektleder i forbindelse med åbningen af det nye kontor i København.

CFBO blev startet i Aarhus af Inger Haarup Borchmann, Rasmus Cassøe og Peter Frost-Møller.

C.F. Møller Architects udnævner associeret partner med rødder i SHL

Endnu en partner siger farvel til Newsec Advisory

Nordanö udvider partnerkredsen med profil fra Catella 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også