Ejere eftergiver lån på 150 mio. kr. til MT Højgaard

MT Højgaards to ejere, Højgaard Holding og Monberg & Thorsen, rykker tættere på en fusion. Den kan vedtages på de to ejeres generalforsamlinger i foråret 2019.
Det oplyser de to fonde bag ejerselskaberne, Knud Højgaards Fond og Ejner og Meta Thorsens Fond, i en meddelelse torsdag.
Erhvervsstyrelsen har godkendt, at fondene kan stemme for en fusion, men udover godkendelse på generalforsamlingerne, er der også andre "godkendelser eller stillingtagen fra visse offentlige myndigheder", der endnu mangler.
Samtidig får MT Højgaard eftergivet lån på i alt 150 mio. kr., som selskabet fik i foråret 2018 fra ejerne.
Efter en fusion vil der også blive arbejdet på at styrke kapitalgrundlaget yderligere, oplyser fondene.
Ejerfonds storlån skubber magtforholdet i kriseramte MT Højgaard
Byggearving satser på MT Højgaard-ejerskab de næste 100 år
MT Højgaard kan miste rollen som moderselskab for MTH Group
MT Højgaard-formand påtager sig ansvaret for katastrofekurs: "Det står jeg gerne på mål for"