Rapport: Ulovligt at bruge penge fra fortovsordning til at holde resten af byen ren

Det var ulovligt, da Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune opkrævede 17,5 mio. kr. for meget af grundejerne i fortovsordningen og derefter brugte pengene til at betale for rene fortove i resten af byen. Det konkluderer en rapport fra kommunens interne revision ifølge DR P4 København.
Rapporten konkluderer også, at Teknik- og Miljøforvaltningen har fastsat gebyrerne i fortovsordningen mere eller mindre ud fra skøn, frem for faktiske beregninger af kommunens udgift, fremgår det.
Blandt politikerne på Københavns Rådhus vækker konklusionen fra rapporten bekymring, men Ninna Hedeager Olsen (EL), Teknik- og Miljøborgmester, mener, at det er for tidligt at lade fejlene i administrationen af fortovsordnignen få konsekvenser.
"Det er dybt beklageligt, at der er brugt penge på opgaver, som der ikke skulle bruges penge på, og det skal der selvfølgelig ryddes op i. Men vi afventer en ekstern advokatundersøgelse, der undersøger, om det er sket bevidst, og om der skal placeres et ansvar," siger hun til DR P4 København.
Efter byggegebyr-problemer: Politikere i København har mistet tillid til forvaltning
For høje byggegebyrer og regninger for fortovsrengøring får konsekvenser
Efter kritik: Boligforeninger kan slippe for tvungen fortovsrengøring
Klager fra 43 ejendomme kan udløse millionbeløb i tilbagebetaling