Ny chef for fast ejendom i Lundgrens: Vi satser på de unge

Den nye chef for Lundgrens ejendomsafdeling, Tobias Vieth, går efter en 'voluminøs' afdeling, hvor de unge skal sætte tempoet.
"Det er unge mennesker – i hvert fald yngre end mig – vi kommer til at satse på," siger 46-årige Tobias Vieth, ny leder af Lundgrens ejendomsafdeling | Foto: Lundgrens
"Det er unge mennesker – i hvert fald yngre end mig – vi kommer til at satse på," siger 46-årige Tobias Vieth, ny leder af Lundgrens ejendomsafdeling | Foto: Lundgrens
AF NICOLAI RAASTRUP, ADVOKATWATCH

Lundgrens skal være blandt de advokatfirmaer, investorer først tænker på, når der skal hentes rådgivning til fast ejendom.

Det er ambitionen hos den nye leder af Lundgrens ejendomsteam, Tobias Vieth, fortæller han til Berlingske. Og meget af springkraften skal komme fra unge advokater med høj arbejdsglæde.

"Det er unge mennesker – i hvert fald yngre end mig – vi kommer til at satse på. Vi lægger meget vægt på, at folk selvfølgelig skal være flittige, men de skal også være glade for at arbejde. Kunsten er at finde ud af, hvad folk er gode til, og så få dem til at lave det og nyde det," siger 46-årige Tobias Vieth til Berlingske.

Hele afdelingen rykkede

Tobias Vieth var med til at opbygge en ejendomsafdeling med ca. 15 medarbejdere i Danders & More, men ved årsskiftet rykkede hele holdet til Lundgrens, der dermed kom over 30 medarbejdere i ejendomsafdelingen.

Tobias Vieth afløser Niels Gram-Hanssen, som efter 15 år som afdelingsleder skifter rolle men bliver i Lundgrens.

"Vi skal have en voluminøs afdeling inden for fast ejendom. Vores mål er, at vi altid skal være på radaren og være 'top of mind', når investorerne tænker juridisk rådgivning inden for ejendomme. Så vi skal være flittige, dygtige og tilgængelige. Vi har som advokatfirma ikke ambitioner om at lave alt for alle, men vi vil lave meget for nogle," siger Tobias Vieth til Berlingske.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AdvokatWatch.)

Advokathus ruster op på fast ejendom og hyrer hos konkurrenter

Ny ejendomsadvokat med inspiration fra Christiania

"Nu bliver ejendommene liggende til jeg bliver gammel"

Erfaren ejendomsadvokat forlader Bech-Bruun 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også