Dansk Byggeri: Byggeriet investerer for lidt i it

Det ser ikke godt ud med især små og mellemstore byggevirksomheders investeringslyst i nye digitale værktøjer, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
De samlede it-udgifter for bygge- og anlægsbranchen var ifølge nye tal fra Danmarks Statistik på 876 mio. kr. i 2016, mod 12,7 mia. kr. hos højdespringeren, som var området Handel & Transport.
"Dybt bekymrende og noget, der forstærker tendensen til A- og B-hold. Det er en foruroligende udvikling, som skal vendes. Investeringer i it i hele bygge- og anlægsbranchen bør sættes i vejret," siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen om udviklingen, der også er paradoksal, fordi branchen har oplevet en svag stigning i produktiviteten.
Spørgsmålet er så, om virksomhederne får noget tilbage, hvis de investerer.
Det kan adm. direktør i Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann godt tvivle på.
"Jeg oplever ikke tilstrækkeligt med ambitioner hos bygherrerne på BIM- og 3D-området," siger han.
Nyt projekt vil skabe teknologiske landvindinger i ejendomsbranchen
Relaterede artikler:
Digitalt paradigmeskift i byggebranchen
For abonnenter