Bæredygtighedsstempel på vej til 30.000 kvm Amager-boliger

Luftkvalitet og udearealer er med til at præcertificere boligbyggeriet Greensquare Garden til den næsthøjeste bæredygtighedsstandard.
Boligbyggeriet Greensquare Garden på 30.000 kvm på Amager i København. | Foto: PR-visualisering
Boligbyggeriet Greensquare Garden på 30.000 kvm på Amager i København. | Foto: PR-visualisering

Målet har hele tiden været at opnå guld-niveauet inden for bæredygtighedsstandarden DGNB, og med en prækvalificering er det 30.000 kvm store boligbyggeri Greensquare Garden på Amager et skridt tættere på det, oplyser Årstiderne Arkitekter, der har været såkaldt auditor på projektet.

"Der har fra begyndelsen været fokus på at sikre, at Greensquare Garden opfylder de krav, som vi har defineret i forbindelse med præcertificeringen - målet om DGNB-guld. I samarbejde med Arkitektgruppen og NREP, som er bygherrer, har Årstiderne Arkitekter i projektets tidlige faser gennemført en DGNB-screening, hvor vi vurderede, hvordan man kunne implementere DGNB-venlige løsninger i forhold til byggeriets foruddefinerede ønsker og krav. På den måde blev projektet som helhed optimeret på en lang række bæredygtige parametre," udtaler arkitekt Henriette Falk Olesen fra Årstiderne Arkitekter i en pressemeddelelse.

Det er arbejdet med indeklima, udearealer, dagslysforhold og certificerede byggematerialer, som har været med til at udløse præcertificeringen, fremgår det.

Der er blandt andet brugt indeklimamærket maling og certificeret træ samt andre miljøvenlige byggematerialer, hvor det har været muligt, skriver Årstiderne Arkitekter, der netop er overtaget af den svenske rådgiverkoncern Sweco.

Greensquare Garden, er et joint venture-projekt mellem Arkitektgruppen, som opfører, og den nordiske udbyder af ejendomsfonde Nordic Real Estate Partners, NREP, som bygherre. Boligbyggeriet rummer 29.800 etagemeter bolig fordelt på seks ejendomme og vil bestå af 20 almennyttige boliger og 315 private udlejningslejligheder.

Med præcertificeringen er holdet bag byggeriet endnu ikke i hus, men arbejder målrettet videre mod den endelige DGNB-certificering, lyder det.

Højeste DNGB-klasse er platin.

Antallet af bæredygtige ejendomme stiger

Arkitektgruppen og NREP øjner marked for bæredygtige boliger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også