Aarsleff vinder kontrakter for 1,9 mia. kr.

Med tre kontrakter, den ene sammen med Siemens, skal entreprenørkoncernen udføre anlægsarbejde og sporarbejde for den kommende letbane fra Vallensbæk til Lyngby.
Foto: PR
Foto: PR

Entreprenørkoncern Aarsleff har udsigt til ordrer med Hovedstadens Letbane for omkring 1,9 mia. kr., oplyser virksomheden.

"To kontrakter til Per Aarsleff A/S vedrører anlægsarbejdet på den 12 kilometer lange strækning Vallensbæk-Brøndby-Glostrup samt den 5,7 kilometer lange strækning i Lyngby. Den forventede værdi af de to kontrakter udgør 1.160 mio. kr.," skriver Aarsleff.

Den tredje kontrakt vedrører sporanlæg og tog, som skal leveres af Aarsleff Rail og konsortiepartneren Siemens. Denne kontrakt har en forventet værdi af 1,9 mia. kr., hvoraf Aarsleff Rails andel er på 38 pct., svarende til godt 700 mio. kr.

"Arbejderne begynder primo 2018, men vil de første 1 til 2 år primært bestå af projektering og forberedende arbejder. Alle tre kontrakter forventes afsluttet medio 2023," skriver Aarsleff, der også oplyser, at kontrakterne ikke ændrer ved koncernens resultatforventninger til regnskabsåret 2017/18.

Aarsleff-topchef: Omtanke og påpasselighed skal sikre fremgang i 2017/18

Aarsleff venter 5 pct. vækst i indeværende regnskabsår

Aarsleff løber med opgave på 30.000 kvm museum  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også