Konkursbo efter entreprenør afviser hjælp til TK Development-projekt i Køge

Entrepriseaftalen mellem TK Development og totalentreprenør er i kuratorens øjne skæv og på ingen måde attraktiv. Derfor indtræder konkursboet ikke for at færdiggøre opførelsen af butiksstrøg.
Foto: PR-visualisering
Foto: PR-visualisering

Det bliver ikke konkursboet efter entreprenøren Brdr. Pedersen, der hjælper TK Development i mål med butiksstrøget Strædet i Køge, skriver Dagbladet Roskilde.

Advokat Johnny H. Madsen er blevet udpeget til kurator og er nu i færd med at danne sig et overblik over boet efter konkursen. Han fortæller, at entreprisen i Køge utvivlsomt var selskabets altoverskyggende entreprise. Bygherren TK Development kommer imidlertid selv til at skulle finde en underleverandør, der kan færdiggøre byggeriet, fortæller kuratoren.

"Det, der kommer til at ske nu, er, at vi meddeler TK Development, at vi ikke indtræder og dermed viderefører aftalen og gør byggeriet færdigt," siger Johnny H. Madsen til Dagbladet Roskilde.

Han tilføjer, at der er en hel del løse ender, som han nu skal skabe overblik over, heriblandt et par uafsluttede retssager af ældre dato, som dog ikke kan forbindes til entreprisen for opførelsen af de i alt seks bygninger i Køge.

Byggefirmaet Brdr. Pedersens adm. direktør, Martin René Pedersen, fortalte i forbindelse med konkursen, at entreprisens samlede værdi lå i omegnen af 150 mio. kr. Ved samme lejlighed slog han fast, at en række uforudsete hændelser og komplikationer i byggeriet var årsag til konkursen, om end han ikke kunne komme nærmere ind på detaljerne.

Entreprenørkonkurs giver problemer for TK Development

TK Development opruster med udviklingschef

TK Development sælger to ungdomsboligprojekter i og omkring København

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også