S: Indfør byggepligt på tomme grunde i København

Kommunen skal forhindre, at grunde som Jagtvej 69 ligger ubrugte hen i årevis, mener Socialdemokraterne i Københavns Borgerrepræsentation. De Konservative er lodret uenige.
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Foto: Jens Dresling/Polfoto

På trods af en attraktiv beliggenhed står grunden, hvor Ungdomshuset tidligere lå på Nørrebro i København, tom her præcis ni år efter, at den blev solgt. Men den slags forsømte muligheder for nybyggeri bør ikke finde sted fremover, mener Socialdemokraterne i Københavns Borgerrepræsentation. Det skriver DR.

Partiet vil gøre det muligt for kommunen at tvinge de selskaber, der køber grunde i byen, til at bygge på dem inden for en bestemt tidsperiode. Den form for indirekte byggepligt har kommunen bl.a. brugt, når den har solgt grunde til nyt byggeri i Ørestaden, og den tilgang bør ifølge Socialdemokraterne bruges hver gang, kommunen sælger grunde.

"Hvis man ikke kan vise fremdrift og et egentligt projekt med grunden, så skal andre have mulighed for at tage over, siger medlem af børne- og ungdomsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation," Jonas Bjørn Jensen (S), til DR.

Jakob Næsager (K) erklærer sig lodret uenig og mener, at det alene er ejeren, der beslutter, hvad der skal ske med en grund, således også Jagtvej 69. Carsten Houtved, direktør i Udviklingsselskabet af 2010 ApS, der ejer grunden, oplyser til DR, at selskabet undersøger muligheden for at få udarbejdet et udkast til en lokalplan for grunden sammen med de nærmeste naboer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også