Pensam bygger i boomende bydel

Pensam og Deas indgår aftale om nyt projekt i København. Lejerne skal flytte ind allerede i år.

I Københavns Nordhavn opfører Pensam 94 lejelejligheder i byggeriet Provianthuset. Pensionskassen har indgået en aftale med Deas om udlejning, administration, indflytning og efterfølgende drift af. Deas er derudover bygherrerådgiver på projektet, skriver ejendomsforvaltningsselskabet i en pressemeddelelse.

"Det er vigtigt for Pensam at medvirke til udviklingen af København. Vi ønsker at bidrage til en levende by, arbejdspladser og attraktive boliger, der giver værdi for alle. Det giver vores kunder de bedste pensioner," udtaler Benny Buchardt Andersen, investeringsdirektør i Pensam, i pressemeddelelsen.

Provianthuset ligger på Sandkaj i Aarhusgadekvarteret på Østerbro i København. De 94 boliger får mellem to og fem værelser og bliver fra 70 til 170 kvm. Enkelte lejligheder bliver i to plan.

Lejere kan flytte ind i efteråret

Til efteråret 2016 står Provianthusets første 47 lejeboliger klar til indflytning, mens de næste 47 er klar i november 2016. Første åbent hus-arrangement forventes at afholdes medio marts.

"Vi er meget stolte over at skulle varetage Provianthuset. Det er et fantastisk projekt, hvor vi trækker mange af vores fagområder ind i løsningen af opgaven. Projektet er vores sjette nyopførte udlejningsprojekt i København inden for det seneste år," siger Claus Asger Olsen, afdelingsdirektør i Deas, i pressemeddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også