(Artikel opdateret og rettet 4. juni, efter at Ritzau har tydeliggjort, at aftalen medfører ændringer for 85 pct. af det byggeri, der er omfattet, og altså ikke alt byggeri.)

En række nye regler skal sikre en grøn omstilling af byggeriet i Danmark, efter at regeringen med et bredt flertal af partier har indgået en aftale, der strammer klimakravene til nye byggerier.

Aftalen omfatter flere typer af bygninger, så også familieboliger og sommerhuse i alle størrelser fremover skal forholde sig til klimakrav.

85 procent af alt omfattet byggeri skal bygges på en anden og mere klimavenlig måde.

Regeringen og aftalepartierne håber at spare en halv million ton CO2, fremgår det af en aftale, som er indgået af otte partier, oplyser Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

En halv million ton CO2 svarer til en procent af de forbrugsbaserede CO2-udledninger i 2025 i Danmark.

Når 85 procent af alt nybyggeri omfattet af kravene skal laves anderledes, er det naturligvis en omvæltning for branchen, anerkender social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Men hun mener ikke, det vil være et større problem - tværtimod vil det skabe flere job, siger hun.

”Modsat mange andre lande står grøn omstilling og økonomisk vækst ikke i modsætning til hinanden. Vi får arbejdspladser ud af den grønne omstilling. Så der har været stor opbakning til det, siger hun med henvisning til, at branchen ifølge ministeren har reageret positivt på kravene.”

Der er tale om en stribe af nye krav, der skal gælde fra juli 2025.

Den store nyhed er, at CO2-grænseværdien, altså hvor meget CO2 byggeriet må udlede, strammes, og andelen af nybyggeri, der omfattes af grænseværdien, øges. Det er her, man finder årsagen til, at anslået 85 procent af det omfattede byggeri skal laves på en anden måde.

Grænseværdien kommer til at ligge forskelligt alt efter bygningstypen.

Dog skal det, der defineres som særligt samfundskritiske bygninger, undtages fra at overholde grænseværdierne.

Det kan være fængsler, vandværker, Forsvarets bygninger og hospitaler. Også uopvarmede bygninger under 50 kvadratmeter undtages.

Pernille Rosenkrantz-Theil siger, at det kan være svært for den slags bygninger at komme under grænseværdierne for CO2-udledning, da der for eksempel kan være brug for at have tungt materiel opbevaret, og det derfor skal bygges på en anden måde.

”Hvis man ikke har brug for det, kan man af egen drift lægge sig efter det (grænseværdierne, red.).”

Men ville det ikke give mere på klimagevinsten at lade kravene gælde som udgangspunkt - og så kunne der søges om dispensation?

”Det giver sig selv, at hver eneste bygning, der bygges mere grøn, giver noget på regnskabet. De samfundskritiske bygninger udgør alt andet lige en relativt lille del af det samlede byggeri i Danmark. Og der er meget bureaukrati forbundet med at skulle søge dispensation hver eneste gang,” siger hun.

I 2021 blev der indgået en aftale om en ny strategi for bæredygtigt byggeri, og det er den aftale, der bygges videre på nu.