Boligprojekt vil booste indbyggertal i sjællandsk købstad med 10 pct.

Ejendomsudvikler pønser på at bygge en helt ny bydel i Nykøbing Sjælland med op til 450 nye boliger samt et friplejehjem.
Det foreslåede boligområde skal bygges på denne mark langs Lindealle i Nykøbing Sjælland. | Foto: Google Street View
Det foreslåede boligområde skal bygges på denne mark langs Lindealle i Nykøbing Sjælland. | Foto: Google Street View

I Nykøbing Sjælland kan en helt ny bydel meget vel være på vej. Bydelen skal rumme mellem 380 og 450 nye boliger af blandet karakter, hvilket svarer til mellem 570-675 flere beboere til byen i Nordvestsjælland.

Det skriver Sjællandske Medier.

Udvikleren bag den omfangsrige plan er investoren Bjarke Christiansen, som via det nystiftede ejendomsselskab Lind er kommet med forslaget til byggeprojektet, der også indeholder et friplejehjem på fire etager med 110 pladser.

Projektet er i opstartsfasen og kræver en godkendt lokalplan og et kommuneplantillæg fra Odsherred Kommune. Sker dette, vil den nye bydel inden for tre til fem år øge indbyggertallet med ca. 10 pct. i købstaden, der pt. har i omkring af 5300 indbyggere.

”Jeg har ikke fået lovning på noget. Byen skal kunne følge med. Og det skal min pengepung også,” siger Bjarke Christiansen til Sjællandske Medier.

En rapport fra 2022 i Bjarke Christiansen holdingselskab, Rosenfeldt Holding, viser, at han havde grunde og bygninger til en kostpris på 163,7 mio. kr. ved årsskiftet.

Bjarke Christiansen har tidligere bl.a. stået bag opførelsen af to boligejendomme på samlet 7461 kvm på Sadolins gamle fabriksgrund på københavnske Amager. Det gjorde han i samarbejde med Kristoffer de Linde, der er søn af den aarhusianske ejendomsudvikler Mogens de Linde, og som fortsat ejer grunden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også