Pensionsduo åbner dørene til de første svanemærkede boliger i det centrale Aarhus

Velliv og Pensionsdanmark er ejerne af en over 1000 kvm stor nyopført ejendom med lejligheder og erhverv i centrum af Aarhus, hvor der ikke tidligere har ligget svanemærke-certificerede boliger.
Byggeriet i Jægergårdsgade har stået på i halvandet år. | Foto: PR
Byggeriet i Jægergårdsgade har stået på i halvandet år. | Foto: PR

Med Deas Asset Management som udvikler har pensionsinvestorerne Velliv og Pensionsdanmark opført en ejendom i aarhusianske Jægergårdsgade med 11 boliger og to erhvervslejemål. Det skriver parterne bag projektet i en pressemeddelelse.

Samlet set løber nybyggeriet, der også byder på en fælles tagterrasse og solceller, op i 1040 kvm fordelt på 734 kvm boliger og 180 kvm erhverv.

Enemærke & Petersen har været hovedentreprenør på ejendommen, der kan prale af at rumme de første svanemærkede boliger i det centrale Aarhus.

”Vi ønsker at tage et aktivt samfundsansvar, og det gælder også for vores ejendomme. Vi tror på, at certificeringen med Svanemærket er med til at skabe nogle attraktive boliger at bo og opholde sig i og gode afkast til vores kunder,” siger Solveig Rannje, ejendomsdirektør hos Velliv, i meddelelsen.

Marius Møller, direktør for ejendomme hos Pensiondanmark, understreger, at ”Svanemærket stiller en række strenge krav til både materialer, kvalitetssikring og dokumentation.

Ifølge Carsten Bjørnkær, projektleder hos bygherrerådgiveren Deas, handler det ikke mindst om at få styr på forbruget af varme, vand, el og byggematerialer – og om at sikre en høj kvalitet – og det giver en certificeringsordning som Svanemærket et godt fælles sprog for.”

På grunden, hvor den fem etager høje bolig- og erhvervsejendom nu er opført, havde Aarhus Lokalbank siden 1918 haft lokaler.

Pensionsselskab skyder milliarder i flere bæredygtige bofællesskaber

PFA bygger træhus til 371 mio. kr. – skal udstikke kursen for fremtidens byggeri

AP Pension river Aarhus-kollegie ned og opfører 75 boliger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også