Lukket stormagasin genopstår med 300 boliger

Den britiske storcenterejer Hammerson vil omdanne butiksareal i et centralt beliggende shoppingcenter til lejeboliger. Det sker som led i overordnet plan om at reducere antallet af butikker, der er presset på omsætningen.
Tomme storcentre, her i norske Bergen, kan måske gå en ny fremtid i møde som boliger. I England er operatøren Hammerson gået den vej. | Foto: PR
Tomme storcentre, her i norske Bergen, kan måske gå en ny fremtid i møde som boliger. I England er operatøren Hammerson gået den vej. | Foto: PR

Den britiske storcenteroperatør Hammerson, der tidligere på året blev tvunget ud i kapitaljagt pga. coronapandemiens konsekvenser for omsætningen, vil nu opføre 300 lejeboliger i shoppingcentret Highcross i Leicester i den centrale del af England. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Det er udvikleren Packaged Living, der står for det kommende boligprojekt på det tidligere butiksareal, der husede stormagasinkæden Debenhams.

Ifølge Mark Bourgeois, der er adm. direktør i Hammerson, er tiltaget et udtryk for, at man ønsker at håndtere "det strukturelle skifte i detailhandlen."

"Dette spændende projekt vil imødekomme efterspørgslen på lejeboliger i det centrale Leicester og sikre, at Highcross fortsætter med at være en spændende destination for gæster, der samtidig støtter lokale virksomheder og øger kundestrømmen," siger han.

Ombygningprojektet er en del af Hammersons erklærede plan om at reducere det antal af kvadratmeter, der bruges til butikker og ikke mindst stormagasiner.

Tilbage i 2018 afviste ledelsen i Hammerson et købstilbud fra det franske ejendomsselskab Klépierre, der ejer Field's i Ørestad, Bruun's Galleri i Aarhus og Bryggen i Vejle.

Ejer af butikscentre er i krise – redningsplan fejet af bordet

En af Europas største center-ejere melder om lille tilbagegang i danske shoppingcentre 

Storcenterejere står overfor afgørende år

Field's-ejer dropper milliardopkøb af rival

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også