Virksomheder pudser advokatfirma på kommune i strid om havneplan

En række virksomheder på Kolding Havn har hyret advokatfirmaet Plesner, der i et brev truer med kommende erstatningssager, hvis politikerne vedtager ny plan for havneområdet.
12 virksomheder på Kolding Havn har hyret Plesner på grund af utilfredshed med ny havneplan. | Foto: PR / Kolding Kommune
12 virksomheder på Kolding Havn har hyret Plesner på grund af utilfredshed med ny havneplan. | Foto: PR / Kolding Kommune

Politikerne i Kolding er på vej med en ny omfattende aftale for byens havneområde, men den bliver ikke godt modtaget af 12 af områdets virksomheder, der nu har hyret advokatfirmaet Plesner, skriver Jydskevestkysten.

Plesner skriver i et brev til kommunalpolitikerne, at advokatfirmaet rådgiver sine klienter til at søge erstatning, hvis havneplanen bliver vedtaget, da den forringer deres vilkår. Men det får ikke politikerne til at ryste på hånden.

"Det er ikke noget, der påvirker mig, men jeg synes, det er en mærkelig måde at opføre sig på," siger gruppeformand Poul Erik Jensen (S) til Jydskevestkysten.

Havnevirksomhederne er utilfredse med, at politikerne vil forpligte bestyrelsen for den kommunale selvstyrehavn til at gå i dialog med kommunen hver gang, der skal ske ændringer i erhvervslejekontrakterne.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AdvokatWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også